Biobrændselsanlæg er den mest CO2 venlige erstatning for gamle oliefyr på landet. Alligevel er de 400 millioner kroner, der er sat af på dette års finanslov til skrotning af oliefyr, forbeholdt jord-, sol- og fjernvarme.

 

Et biobrændselsanlæg, i hvilket der fyres med træflis, udleder mindre end en tredjedel så lidt CO2 som det mest effektive jordvarmeanlæg. Det viser nye beregninger for opvarmningen af et 130 kvadratmeter hus. Forudsætningen er, at den elektricitet, som skal anvendes til varmekilderne for at producere den samme mængde energi, er produceret med ca. 72%  fra fossile brændstoffer og ca. 28% fra vedvarende energi, som det er tilfældet i Danmark i dag.

 

Beregningerne er foretaget af konsulentvirksomheden Byggeri og Teknik i Herning på vegne af virksomheden Twin Heat A/S, der fremstiller biobrændselsanlæg

 

I et biobrændselsanlæg kan der fyres med forskellige biomasser, hvilket kan være alt fra træpiller over flis og til korn. I moderne biobrændselsanlæg, som Twin Heats modeller, styres forbrændingen af en computer, og tilpasses forbruget automatisk. Røgen, der kommer ud af skorstenen er meget ren, og indeholder kun et minimum af partikler, så Twin Heat havde ingen problemer med at få godkendt sine anlæg, da der blev indført nye skærpede krav i 2006.

 

CO2 neutral forbrænding

Direktør Esben Pedersen, den ene af de to ejere af Twin Heat, som også er formand for biogruppen i Dansk Energi Brancheforening, har brugt megen tid på sagen, siden skrotningsordningen i sidste øjeblik kom med på finansloven. Han siger:

 

”I år skal Danmark bruge 225 millioner kroner på CO2 reducerende projekter i ulandene, fordi vi selv har udledt for meget CO2. Samtidig forpasser vi en oplagt mulighed for at begrænse CO2 udledningen her og nu med en varmekilde, som er afprøvet og testet igennem mange år, med en forbrænding, der er fuldstændig CO2 neutral. Planterne afgiver kun den CO2, de har optaget gennem deres levetid.”

 

Esben Pedersen giver ikke meget for regeringens tre argumenter for ikke at give tilskud til biobrændselsanlæg, som de fremgår af et notits fra Energistyrelsen.

 

Første argument lyder, at biobrændselsanlæg i forvejen får et stort tilskud, da træpiller ikke er belagt med afgift. Styrelsen beregner ”tilskuddet” til 5.000 kroner årligt. Dertil siger Esben Pedersen, at målet med tilskudsordningen jo er at reducere

udslippet af CO2, ikke at forhindre nogen i at få en billiger varmeregning, og tilføjer:

 

”Sådan en tilskudsordning virker jo som en reklame for de opvarmningsformer den støtter.”

 

Andet argument går på, at biobrændselsanlæg giver højere samfundsøkonomiske omkostninger end de fleste andre opvarmningsformer. Styrelsen uddyber ikke synspunktet i notitsen, men Esben Pedersen siger:

 

”Når klimaminister Lykke Friis nu er ude at sige, at de 400 millioner kroner skal sikre, at vi lever op til Kyoto-forpligtigelserne, og overholder princippet om, at vi leverer mere hjemme end på udebane, så synes jeg ikke, at det hænger sammen. Når nu det er muligt at reducere CO2 udslippet mest med biobrændsel, hvorfor så give tilskud til nogle mere CO2 tunge varmekilder, og ikke til biobrændsel ?”

 

”Og jeg tror Energistyrelsen overser, at biobrændselsanlæg giver mulighed for at udnytte brændsel, som ellers ikke bliver udnyttet. Mange af de mulige brugere af bioenergi er typisk bosiddende ude i det åbne land. Det gør jo ikke noget, at vi får ryddet op omkring os, samtidigt med, at vi hjælper klimaet ved at mindske udledningen af CO2.”

 

En anden ting, som Esben Pedersen mener, bliver overset, er eksportindtægterne:

 

”I dag eksporterer vi til Tyskland, Sverige, Norge, England, Irland, Schweiz og er på vej til Canada. Og når man eksporterer, er det jo vigtigt at have hjemmemarkedet som udstillingsvindue. Ligesom det ville være en fordel at kunne fremhæve, hvilke skridt, der er taget for at reducere udledningen af CO2 i det land, som netop har været vært for FN’s klimakonference, og som gerne vil lære andre, hvordan man hurtigst når i mål. Hvordan kan man så som ansvarlige politikere vælge at undlade at medtage biobrændselsanlæg i en tilskudspulje, der har til hensigt at reducere udledningen af CO2 mest muligt ?”

 

Tredje argument lyder, at biomassen på langt sigt bedre kan udnyttes på kraftvarmeværker.

 

Det er Esben Pedersen sådan set ikke uenig i, men han synes, at det har lange udsigter:

 

”Energistyrelsen anslår selv, at andelen af energi fra vedvarende kilder vil stige fra de nuværende cirka 20 procent til 30 procent i år 2030. Så hvis det fortsætter med den fart, er vi et godt stykke inde i det 22. århundrede før jordvarme udleder mindre CO2 end biobrændsel, og vores anlæg har en forventet levetid på 20 år.”

 

Og der er masser af biobrændsel. Af et estimat fra Skovforeningen fremgår det, at de danske skove under de nuværende rammebetingelser kan levere langt flere kubikmeter træ ekstra til brændsel udover, hvad de leverer i dag. Skovforeningen bemærker samtidig, at potentialet er langt større, hvis der indføres nye kultur- og høstmetoder.

 

”Og så har vi jo nabolande, der har træ, så det forslår, så indtil videre er biobrændsel det mest CO2 venlige alternativ til gamle oliefyr ”, slår Esben Pedersen fast. Han kan kontaktes på Tlf. 98 64 52 22 hos Twin Heat, der reklamerer for sig selv med, at de varmer lokalt ikke globalt.

 

Find alt materiale på www.avisredaktionen.dk.